Proteser

Hvad er en delprotese?
En delprotese kan erstatte tænder, som er mistet. Den kan erstatte få mistede tænder, og den kan også bruges, hvis du kun har ganske få tænder tilbage.

Der findes flere slags delproteser. En delprotese kan fremstilles i flere forskellige materialer. Den billigste form består af akryl. Den kan forsynes med bøjler af hårdt ståltråd, som er med til at fastholde protesen. Denne type protese bruges for det meste som en midlertidig løsning.

En langt bedre form for delprotese er den støbte protese, en unitor. Her er bøjlerne og en eventuel ganeplade fremstillet i støbt metal, som regel en blanding af krom og kobolt. Dette er et hårdt metal, som har stor styrke. Det betyder, at man kan bruge metallet i ganske tynde lag og samtidig opnå, at protesen bliver tilstrækkelig solid.

En delprotese med et støbt stel kan udformes, så den fylder mindre. Den bliver derfor nemmere at vænne sig til. Den ser som regel også pænere ud.

Delprotesens bøjler griber omkring nogle af de naturlige tænder. Enkelte af bøjlerne skal placeres på tændernes tyggeflader, for at dine egne tænder kan bære en del af tyggetrykket. Det betyder, at gummen ikke belastes så hårdt og derfor ikke svinder så hurtigt.

For at skaffe plads til bøjlerne, som griber omkring tænderne og holder delprotesen på plads, er det nødvendigt at tandlægen sliber på de naturlige tænder. Disse små slibninger skader ikke tænderne, fordi der som regel kun slibes i emaljelaget.

Delprotesen sidder godt fast på de resterende tænder ved hjælp af bøjler. Dette gør delprotesen nemmere at styre. Den føles derfor ikke så løs som en helprotese.

En delprotese tages ud, når den skal børstes. Det er en udbredt misforståelse, at en korrekt fremstillet delprotese skader de resterende tænder. Bøjlerne kan ikke gnave hul i tænderne, fordi tændernes emalje er alt for hård. Kommer der hul i en bøjletand skyldes det altid belægninger. Grundig daglig rengøring af egne tænder og protesen samt protesens bøjler forhindrer skade på egne naturlige tænder. 

Proteser skal vedligeholdes.

Efter nogen tids brug kan bøjlerne blive slappe, så protesen ikke længere sidder fast. Forsøg aldrig selv at bukke på bøjlerne. Det er som regel meget lidt, der skal til, for at protesen igen føles behagelig fast - og det er kun den kliniske tandtekniker eller tandlægen, der ved, hvor der skal bukkes på bøjlerne.
En delprotese kan bruges døgnet rundt. Den behøver kun at komme ud, når den skal gøres ren. Hos klinisk tandtekniker og tandlægen får du en grundig instruktion i hvordan tænderne og protese rengøres.

En delprotese er en god og varig behandling. Hvis du sørger for den daglige rengøring af tænder og protese og regelmæssigt eftersyn hos tandlægen, kan du have glæde af delprotesen i årevis.

Helproteser

Viser det sig, at ingen af tænderne kan bevares, er det nødvendigt med en helprotese.
Før De beslutter Dem til at få de sidste tænder ud, er det meget vigtigt, at tandlægen undersøger, om det vil være en fordel at bevare enkelte tænder. Mange tror, at hvis de kun har nogle få tænder tilbage, kan de lige så godt få dem alle trukket ud. Det er helt forkert.

Det er altid en fordel at bevare enkelte tænder og få en delprotese. Den sidder bedre fast end en helprotesen, og den fylder mindre. Selv en enkelt tand kan gøre god nytte.

Immidiat protese

Tidligere måtte man vente flere måneder efter tandudtrækningen, før man kunne få sin protese. Gummen skulle have lov til at hele op. Nu er det ikke længere nødvendigt at gå tandløs. Tandteknikeren sætter protesen ind umiddelbart efter, at tænderne er trukket ud.

En sådan protese kaldes en immidiat protese. Man undgår altså en tandløs periode. Samtidig beskytter protesen de åbne sår, og det giver mindre ubehag efter tandudtrækningen.

Men protesen skal dog efterfølgende tilpasses ændringer i gummen. Ændringerne sker særlig hurtigt i månederne efter, at tænderne er trukket ud. Når gummen med tiden svinder, er der behov for at justere protesen.

Rebasering

Gummen, som protesen sidder på, svinder med årene. Svindet får protesen til at sidde dårligt. Men der er meget stor forskel på, hvor meget og hvor hurtigt gummen svinder. Svind kan medføre, at man får et sammenbidt udseende, eller at munden virker indfalden.

Tandlægerne kalder denne behandling, hvor der fyldes ud i protesen, så den atter passer, for en rebasering. Nogle mennesker har behov for en rebasering med hyppige mellemrum, andre kan måske klare sig med én hvert femte år.

Det er under alle omstændigheder en god ide, at få protesen kontrolleret hos tandlægen en gang om året. Bliver gummesvindet meget stort, uden at protesen tilpasses, vil den løse protese gøre stor skade på gummerne. De svinder hurtigere, og muligheden for overhovedet at bruge protese forringes. Man skal passe på sine gummer, de skal holde hele livet.

Regelmæssig eftersyn

Er regelmæssig eftersyn hos tandlægen eller klinisk tandtekniker nødvendigt? Det er ikke blot af hensyn til gummesvindet, at proteserne skal efterses og justeres. Der kan også opstå betændelse eller svamp og undertiden alvorligere sygdomme. Gå derfor til tandlæge eller klinisk tandtekniker mindst en gang om året.