Slidbehandling

Vi genopbygger dine nedslidte tænder 

Hvis du skærer tænder, drikker meget sodavand eller spiser syreholdigt, kan tænderne blive så nedslidte, at kun dele af tændernes kroner er tilbage.

For mange patienter er tandslid primært et æstetisk problem, men det kan også forårsage problemer med kæbeleddene og medføre smerter i tyggemusklerne og tænderne, da sliddet kan medføre at biddets højde bliver mindre, da tændernes substans og højde bliver mindre.

Behandling af tandslid

Tandslid kan behandles med en teknik kaldet bidhævning. Som navnet antyder, handler bidhævning om at øge bidhøjden. Dette opnås ved at genopbygge de nedslidte tænder til deres fulde højde og form. Tænderne kan genopbygges med enten tandkroner, der fungerer som en kappe over tænderne, eller med plastfyldninger. Hos Tandlægerne Nordestgaard Schmidt Bloch lægger vi stor vægt på, at behandlingen både er funktionel og æstetisk tilfredsstillende.

Bidhævning er ofte en omfattende behandling, da det typisk indebærer behandling af alle dine tænder for at skabe et nyt bid. Når bidhævningsbehandlingen er færdig, skal du anvende en bideskinne for at forhindre yderligere tandslid. Dette forhindrer, at du med tiden vender tilbage til det oprindelige problem og beskytter samtidigt dine nye kroner og genopbyggede tænder mod slid.

Kontakt os for mere information.

Bidhævning:

Billedeksempler før og efter behandling

 Før:

Efter:

unsplash